Metoder og tilgange

Vores metoder og tilgange

På Risbygaard arbejder vi med flere pædagogiske teorier som understøtter den unges udvikling hen imod en selvstændig voksen tilværelse.

• Vi anvender KRAP som analyseredskab for at se den unges ressourcer og udviklingspotentiale, og i samarbejdet med den unge udvikler ny målsætning for at fremme udfoldelsen af praktiske og sociale færdigheder.
• Mentalisering anvendes som et pædagogisk værktøj i dagligdagen. Vi arbejder med at udvikle den unges mentaliseringsevne, som understøtter at man forstår sig selv og sine handlinger og styrker ens evne til at regulere følelser.
• Spejling anvendes desuden i dagligdagen til at aflæse, forstå og udvikle adfærd, bevægelsesmønster, gestik for at den unge kan lære at give udtryk for sin indre kommunikation.
• Vi anvender dele af Miljøterapi som ståsted for den før-pædagogiske omsorg for den enkelte unge, til at se rundt om den unge, samt hvilke rammer, strukturer og forudsigeligheder der er brug for i det levemiljø den unge udvikler sig i, herunder ”Jeg-støttende-samtaler”.
• Gennem fysiske aktiviteter arbejder vi med udvikling af den unges tillid og evne til meningsfyldte relationer. Vi er DGI-certificeret med fokus på børn, unge og udeliv, herunder kost og sundhed.

Miljøterapi

Vi anvender metoder fra Miljøterapien. Lars Rasborg beskriver formålet med miljøterapien i fire led: at standse det ydre omsorgssvigt, at drage omsorg for barnet, at rumme barnet, og at standse det indre omsorgssvigt og hjælpe barnet i udvikling.

Miljøterapi er den før-pædagogiske indsats.

Jeg-støttende samtaler

Metoden i den ”Jeg-støttende samtale” er kendetegnet ved, at den understøtter den unge i at finde sine egne ressourcer. At få dem til at mærke sig selv, erkende sig selv og få en oplevelse af, at grundlæggende følelser, som vises overfor et andet menneske, ikke nødvendigvis skal opleves som truende overfor den unge selv.

Det er vigtigt, at den unge kan mærke at man forstår og rummer den følelsesmæssige smerte.

”Jeg-støttende samtaler” er en anerkendende tilgang.

Vi arbejder med “Jeg støttende-samtaler” for at understøtte den unge i at indgå i sociale sammenhænge gennem regulering af den unges adfærd og tilpasse den unge i kontakten med andre på en måde, hvor den unge kan føle sig trygt og værdsat. Den unge skal lære at se sine egne ressourcer.

Metoden er at udvikle og modne den unges selvstændighed og selvregulering, gennem den voksnes guidning og regulering af den unges adfærd så den unge kommer gennem dagen på en vellykket og rolig måde. På længere sigt er det målet, at barnet udvikler en indre struktur som gør det i stand til at regulere sig selv.

Vi har anerkendende ”jeg støttende-samtaler” løbende med den unge i dagligdagen, også under observationer og guidning, og den unge kan altid ønske at få en samtale med en voksen.

Vi formår at skabe trygge rammer og tillid for at den unge kan arbejde med sin målsætning. Der skal være plads til at den unge kan snakke om både de positive og negative ting og tanker der måtte fylde.

Mentalisering

Vi anvender i dagligdagen disse kortere definitioner på mentalisering fra Center for mentalisering:

• At have sind på sinde
• At se sig selv udefra og den anden indefra
• At have fokus på mentale tilstande hos sig selv og andre
• At forstå misforståelser
• At se bag om adfærd

Mentalisering involverer opfattelse og fortolkning af følelser, tanker og overbevisninger, intentioner og ønsker, der forklarer, hvorfor folk handler, som de gør. Vi har valgt at anvende metoden Mentalisering i vores arbejde med den unges udvikling og dennes forståelse for at indgå i sociale relationer med andre mennesker.

Mentaliseringsevnen læres og udvikles gennem hele livet gennem samspillet med andre. Vi arbejder med at udvikle den unges mentaliseringsevne, som understøtter at man forstår sig selv og sine handlinger og styrker ens evne til at regulere følelser. Anbragte børn kan have en meget skrøbelig mentaliseringsevne, hvilket skyldes det omsorgssvigt, de har været udsat for, samt traumer påført af de primære omsorgspersoner. Når vi anvender mentalisering i vores pædagogiske hverdag, ser vi også på hvornår der opstår mentaliseringssvigt, altså når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og fornemmelsen for følelser, behov og mål. For unge ses mentaliseringssvigt ofte, når de står i situationer, hvor de ikke føler, at de kan leve op til de krav, der bliver stillet, eller hvis de føler sig udenfor fællesskabet.

Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed.

Vi anvender mentalisering når vi er sammen med de unge, både ved samtaler hvor den unge arbejder med sig selv bevist (indre), men også i det pædagogiske arbejde med den unge (ydre). Vi anvender flere praktiske modeller i vores pædagogiske arbejde.

Vi har uddannet os hos Center for mentalisering.

KRAP-metoden

Vi anvender PsykologCenterets definition på KRAP:

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, og KRAP metoden bygger primært på 3 vigtige grundpiller:

• Det, vi tænker oplever vi, som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes.
• Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vores succeser.
• Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse.

 

Vi deler KRAPS menneskesyn, der fremhæver betydningen af at anerkende og udvikle de unges ressourcer og potentialer. Når man har et ressourcefokus, kan det være med til at fremme et positivt udviklingsmiljø hos den enkelte unge, men også i den pædagogiske praksis.

Vi anvender flere af modellerne i vores pædagogiske arbejde til målsætning og ressourceudvikling sammen med den enkelte unge. Blandt andet anvendes skemaer som har fokus på at analysere og skabe overblik over den unges ressourcer, samt skemaer som kan være med til at skabe en ændring og udvikling hos den unge.

Den unge får visualiseret sine ressourcer, relationer og mål der arbejdes med. Det opleves at den unge får et større indblik og deltager mere aktivt under udviklingssamtalerne og i arbejdet med sin egen udvikling og målsætning.

Social færdighedstræning

Samtaler, spejling og guidning er en del af den sociale færdighedstræning.

Det er vigtigt for os at den voksne er nærværende i den unges hverdag, hvor den voksne deltager i den unges aktiviteter og sociale sammenhænge, hvor det giver mening. Vi lægger stor vægt på, at den unge deltager i lokalsamfundet og forskellige fællesskaber udenfor Risbygaard. Det er vigtigt for os at den unge skaber og fastholder venskaber, samt udvikler sig til demokratiske borgere.

Vi vægter højt, at den unge har en god skolegang og et tæt samarbejdet med skolen gennem jævnlige møder, hvor den unges udvikling og sociale kompetencer drøftes og evalueres.

Vi træner almen dannelse ved at være tydelige med gængse normer, som ”Godmorgen”, ”Tak for mad”, ”Hej”, ”Farvel”, ”Har du haft en god weekend?” og lignende.

Vi tolerer ikke mobning på Risbygaard og der tages om det øjeblikkeligt.

Metoden er valgt da social færdighedstræning er træning i at mestre sociale situationer. Det overordnede mål med metoden er at bedre de unges forståelse af mellemmenneskelige signaler, samt træne deres sociale handlekompetencer.

Metoden har vist sig at virke rigtig godt til at undgå konflikter og at kunne indgå i socialt samspil med andre samt lære sig selv bedre at kende – genkende følelser. Metoden passer godt til børn og unge, da disse færdigheder lærer dem at indgå langt bedre og mere konfliktfrit i relationer.

Vi anvender rollespil, spejling og guidning i arbejdet med den sociale træning.

Vi samtaler med den unge om mål og delmål til udviklingssamtalerne. Den unge får indsigt i gængse normer, dannelse, egne følelser og opnår langt større sociale kompetencer. De får langt lettere ved at indgå i relationer og blive mere selvstændige.